Fanø Rideklub

Pony games

Pony games er en holddisciplin, hvor der rides forskellige stafetlege. Det kan både involvere balloner, bolde, flag og mange andre ting. Det er en disciplin, der styrker samarbejdet mellem hest og rytter. Rytteren får udviklet sin øje-hånd koordination og balance, da man ofte kommer i situationer, hvor man er nødt til at læne sig ud til siden og væk fra sadlen.

Det er altid sjovt at ride pony games, uanset alder, både hest og rytter nyder det. Og så er det en disciplin, hvor det ikke kun er ens egen præstation, der er afgørende, det er hele holdets præstation, der er afgørende. Derfor er der også et godt sammenhold og alle hepper og hjælper hinanden, også selvom man måske lavede en lille fejl.

Fanø Rideklub har siden 2002 deltaget i Landsfinalerne i pony games og også vundet flere gange. I år har de lavet lidt om på det, så nu hedder det Landsdelsfinaler, hvor vi i stedet for at konkurrere mod hele landet, kun skal konkurrere mod region Syddanmark. I år stiller vi med både et A hold, som er for de uøvede ryttere op til 14 år, og et B hold, som er åben for alle. Vi håber jo selvfølgelig, at begge hold klarer sig rigtig godt og har en god tur.

© 2019  Fanø Rideklub //  www.fanoerideklub.dk

Hjemmesideansvarlig: Bestyrelsen for Fanø Rideklub

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk